VILKÅR & BETINGELSER er sammensat af tre dokumenter:
EA Fortrolighedspolitik
EA Online Servicebetingelser
AOL Name Anvendelsesbetingelser
FORTROLIGHEDSPOLITIK
Senest opdateret: 12. juni, 2002
Electronic Arts (EA) og dets datterselskaber respekterer vores online gæsters ret til fortrolighed, og vi anerkender hvor vigtigt det er at beskytte de oplysninger vi har indsamlet om dig. Vi har indført en Online Fortrolighedspolitik der beskriver hvordan vi indsamler, opbevarer og anvender de oplysninger du giver os online.
Electronic Arts følger safe harbor-principperne for databeskyttelse, etableret af Amerikas Forenede Staters handelsministerium i samarbejde med Europa-Kommissionen for at opfylde Europa-Kommissionens direktiv om databeskyttelse der trådte i kraft i oktober 1998.
Hvis du har nogle spørgsmål, klager eller kommentarer i forbindelse med vores fortrolighedserklæring eller -politikker, beder vi dig kontakte EA’s Administrator af Fortrolighedspolitik i det land du bor. Klik på linket til EA’s Administrator af Fortrolighedspolitik ovenfor for kontaktoplysninger. Hvis ikke dit land er på listen, skal du kontakte USA’s Administrator af Fortrolighedspolitik.
Denne fortrolighedspolitik gælder for de følgende websites der drives af Electronic Arts:
EA.com
EASPORTS.com
EA-Europe.com
owo.com
pogo.com
Simcity.com
thesims.com
Westwood.com
Herudover ejer Electronic Arts adskillige andre domænenavne der peger på de ovenstående websites, og vi vil fra tid til anden tilføje nye sites som vil, eller ikke vil, blive tilføjet listen. Vi beder dig venligst bemærke at denne politik kun gælder for de sites der vedligeholdes af Electronic Arts eller dets datterselskaber og ikke til websites der vedligeholdes af andre virksomheder eller organisationer som vi linker til. Fortrolighedspolitikken gælder kun for oplysninger der er blevet indsamlet af Electronic Arts online, ikke offline.
Tredjepartssites.
Hvis du klikker på et link til en tredjeparts site, herunder på en annonce, et link til America Online (AOL), eller et annoncefirma, vil du forlade det Electronic Arts site, som du netop besøger og gå videre til det site du har valgt. Da vi ikke kan kontrollere tredjeparters aktiviteter, herunder AOL eller andre serviceudbydere, kan vi ikke påtage os ansvaret for sådanne tredjeparters anvendelse af dine personlige oplysninger, og vi kan ikke garantere at de vil følge den samme fortroligheds- og sikkerhedspraksis som Electronic Arts gør. Vi opfordrer dig til at gennemlæse enhver anden serviceudbyders fortrolighedspolitikker som du måtte anmode om serviceydelser fra. Hvis du besøger en tredjeparts website, der er linket til et Electronic Arts site, bør du gennemlæse sitets fortrolighedspolitik før du videregiver nogle personlige oplysninger.
Hvilke personlige oplysninger vil blive indhentet?
Personlige oplysninger er oplysninger der identificerer dig, og som kan bruges til at kontakte dig online eller offline. Electronic Arts indhenter kun personlige oplysninger fra vores online besøgende på en frivillig basis og kun i forbindelse med (1) konkurrencer (registrering eller når der gøres krav på en præmie), (2) garantiregistrering og/eller i forbindelse med kundesupport eller anmodning om teknisk service, (3) player match-up services, (4) registrering til spil eller specielle spil-specifikke begivenheder, (5) markedsundersøgelser og e-mail-kampagner, (6) registrering til medlemskab på vores sites, (7) når du bestiller produkter fra os online, eller (8) når du anmoder om services fra en tredjepartsserviceudbyder på vores site De oplysninger der indhentes kan bl.a. være dit navn, din e-mail-adresse, dit telefonnummer, din privatadresse og din fødselsdato. Du vil ikke, på nogle af vores sites, skulle opgive nogle personlige oplysninger for at få adgang, men du vil dog ikke kunne komme ind i de områder der kræver registrering.
Uanset hvad formålet er, vil vi udelukkende indhente oplysninger i det omfang det er nødvendigt for at opfylde dine behov og vores legitime forretningsmål.
EA's online butikker
Besøgende, der køber varer og serviceydelser i vores online butikker, kan, udover navn, postadresse(r), telefonnummer og e-mail-adresse, skulle oplyse et gyldigt kortnummer og en udløbsdato.
Jobansøgninger
Det er muligt at indsende jobansøgninger til Electronic Arts online. Bemærk venligst at de oplysninger (herunder personlige oplysninger) der indhentes fra jobansøgninger, ikke er underlagt denne fortrolighedspolitik. Vi vil dog forsikre om at de oplysninger, vi indhenter fra din jobansøgning, udelukkende vil blive brugt til at modtage og gennemgå din ansøgning på et job.
Online chatrum og profiler
Du kan vælge at afsløre oplysninger om dig selv i vores online chatrum, eller når du ved spil på vores sites, opretter bruger-”profiler”. De oplysninger du afslører i chatrum eller i ”profil” oplysninger er offentlig information, og der kan i ingen af disse tilfælde forventes nogen privatsfære eller fortrolighed. Du kan se mere om dette emne i vores Serviceaftale og om andre retningslinjer for offentliggørelse af indhold på vores websites.
En særlig bemærkning om børn
Electronic Arts vil gerne opfordre forældre til at tilbringe tid online med deres børn. Vi anmoder forældre om at vejlede deres børn i aldrig, uden forældrenes samtykke, at opgive deres rigtige navn, adresse eller telefonnummer når de bruger Internet. Vi anerkender vores særlige pligt til at beskytte personlige oplysninger indhentet fra børn. For at respektere børn, der er bosiddende i særlige jurisdiktioner, bør børn på 12 år eller derunder derfor ikke indsende eller indtaste nogen oplysninger til eller på Electronic Arts' online sites. For at børn på 12 år eller derunder i sådanne jurisdiktioner kan deltage i aktiviteter, der kræver registrering, kræver vi forudgående skriftlig tilladelse eller andet verificerbart samtykke af en forælder eller værge. I andre jurisdiktioner kan vi kræve forudgående skriftlig tilladelse eller andet verificerbart samtykke fra en forælder eller værge, for børn under 14 eller 18 år. Ved registrering vil den relevante tilladelsesblanket blive gjort tilgængelig. Denne formular skal underskrives af barnets forælder eller værge og sendes tilbage til Electronic Arts på fax eller med post til Den Fortrolighedspolitiske Administrator i det relevante land. På visse af vores sites må børn under 12 år ikke deltage. I nogle tilfælde vil vi ikke tillade børn under 14 eller 18 år at deltage på visse af vore sites.
Når vi først har modtaget forældrenes tilladelse, må vi ikke stille det som en yderligere betingelse for et barns deltagelse i en aktivitet – som f.eks. konkurrencer – at der oplyses om yderligere personligt genkendelige oplysninger, end hvad der med rimelighed kan betegnes som nødvendige for at barnet kan deltage i aktiviteten.
Hvis du af en eller anden grund er bekymret om, om dit barns personligt genkendelige oplysninger som er indsamlet af Electronic Arts er rigtige eller komplette, eller skulle du ønske at få dit barns personlige oplysninger fjernet fra vores database, eller ønsker du at Electronic Arts skal ophøre med at indhente eller anvende dit barns personlige oplysninger, beder vi dig kontakte din Den Fortrolighedspolitiske Administrator der vil være behjælpelig med at gennemgå, opdatere eller fjerne dit barns oplysninger som du måtte ønske det.
Hvad med cookies?
Cookies er nogle små filer der downloades til din computer for at spore dine bevægelser inde på et website. Nogle af vores sites bruger cookies til at holde styr på din indkøbskurv og til at sikre at du ikke ser den samme annonce igen og igen. Vi anvender også cookies til at levere indhold, som er specielt henvendt til dig samt til andre formål.
F.eks. bruger nogle af vores sites “cookies” eller andre metoder til at overvåge anvendelsen af websitet. Vi indhenter oplysninger om hvilke spil der spilles, hvor meget tid der bruges på at spille spillene og hvilke annoncer eller links der klikkes på. I nogle tilfælde kan vi samkøre cookie-oplysninger med personlige oplysninger.
Nogle af vore sites anvender et eksternt mediefirma til at vise annoncer. Disse annoncer kan indeholde cookies. Cookies, der modtages sammen med bannerannoncer, indsamles af vores mediefirmaer, og Electronic Arts får ikke adgang til disse oplysninger. De fleste browsere er automatisk indstillet til at acceptere cookies hver gang du besøger et web site. Du kan deaktivere cookies eller indstille browseren til at advare dig når der sendes en cookie. Gør du dette, vil der dog være nogle af områderne på vores sites der ikke fungerer korrekt.
DoubleClick, som er virksomheden der viser en del af de annoncer der vises på pogo.com sitet, kan også indhente oplysninger om din online aktivitet, herunder de sites du besøger. Der kan også være andre mediefirmaer der indhenter lignende oplysninger. Du kan få mere at vide om DoubleClick's services om at vælge disse services fra ved at besøge DoubleClick's web site på http://optout.ea.rpts.net/cgi-bin/rpts/optout.pl. Du kan få mere at vide om den praksis som nogle af de andre store mediefirmaer, der kan forventes at indhente oplysninger om din anvendelse af sitet, ved at besøge AdKnowledge, Avenue A and MediaPlex og Redwood Digital og fortrolighedspolitikker og muligheder for fravalg.
Hvad sker der med de oplysninger der indhentes?
Electronic Arts videregiver ikke nogle personligt genkendelige oplysninger om børn under 18 år som er registreret på nogle af vore websites til tredjepart, uanset forældres samtykke, eller deler eller videregiver personlige oplysninger, andet end hvad der er beskrevet i denne politik, dog kan kundeoplysningerne ved en fusion, overtagelse eller en lidet tænkelig konkurs, overføres til efterfølgeren eller den befuldmægtigede.
Hvis du registrerer dig og bliver medlem af en EA.com (vores online spilservice), og du er 18 år eller derover, vil din e-mail-adresse endvidere blive videregivet til vor partner, America Online, Inc., hvor du automatisk bliver registreret til en AOL Instant Messenger (AIM) konto. AOL vil sende dig en e-mail direkte angående din AIM konto. Hvis du registrerer dig for at blive medlem af pogo.com, vil dit brugernavn allerede være reserveret til dig på AOL, men din e-mail-adresse er ikke oplyst til AOL. Som med alle andre tredjepartssites, kontrollerer Electronic Arts ikke AOL’s politik om fortrolighed og deres praksis. Vi anbefaler dig at gennemlæse AOL’s fortrolighedspolitik på www.aol.com.
Medlemmer kan registrere sig til andre services på vores site(s) (f.eks. MyPoints på pogo.com). Hvis du vælger en af disse andre services, kan vi indhente yderligere oplysninger efter anmodning fra serviceudbyderen og overføre disse oplysninger, sammen med alle de øvrige registreringsoplysninger (herunder personlige oplysninger), til denne serviceudbyder. En serviceudbyders anvendelse af dine oplysninger vil være underlagt serviceudbyderens servicebetingelser og fortrolighedspolitik. Vi kan endvidere beholde alle yderligere indhentede oplysninger til anvendelse i henhold til betingelserne i denne fortrolighedspolitik. Deltagelse i disse andre relaterede services er frivillig, og ikke påkrævet, for at kunne spille spil på pogo.com eller ea.com eller for at deltage på nogle af vore øvrige web sites.
Med de personlige oplysninger som du giver os, får vi mulighed for, at gøre dig opmærksom på nye produkter, funktioner og udvidelser, specielle tilbud, opgraderingsmuligheder og konkurrencer og arrangementer som kunne have din interesse. Vi bliver fra tid til anden kontaktet af virksomheder og organisationer, der tilbyder produkter eller services, som vi mener kan have din interesse, og i dette tilfælde kan vi give dine personlige oplysninger til en sådan tredjepart. Vi anser dette som en værdiforøgende service, der hjælper dig med at finde frem til anvendelige produkter eller services. Vi stræber efter at begrænse anvendelsen af dine oplysninger til de tilbud vi vurderer du vil blive glad for at modtage. Du kan vælge denne service fra. Se afsnittet om fravalg nedenfor.
I nogle tilfælde kan vi anvende oplysninger fra markedsanalyser til at vælge og dirigere annoncering der med stor sandsynlighed kan have interesse for et bestemt medlem. Disse oplysninger kan blive overført til en medieserver ejet af mediefirmaet (f.eks. på pogo.com er dette DoubleClick) for at matche medlemmer med annoncer, som de med større sandsynlighed kan være interesseret i. Vi videregiver dog ikke nogle af vores medlemmers personlige oplysninger til vores annoncører uden medlemmets forudgående samtykke. Deltagelse i medlemsundersøgelser er ganske frivilligt. Vi kan vælge at dele de samlede forbrugerdata (som ikke indeholder personlige oplysninger) med de annoncerende virksomheder.
Fra tid til anden kan Electronic Arts anvende tredjepartsleverandører, som f.eks. Digital Impact, til på vores vegne at indhente de personligt genkendelige oplysninger, eller til at forestå udsendelse af e-mails, udførelse af produkt- eller reklamemæssig karakter eller andre services på vores sites. Når du anmoder om disse services, kan du blive bedt om at indtaste dit navn, din postadresse, dit telefonnummer og din e-mail-adresse. Når vores tredjepartsleverandør indsamler og/eller får adgang til de personligt genkendelige oplysninger, som du har givet os ved din anmodning om en sådan service fra Electronic Arts, kræver Electronic Arts at de følger vores erklærede fortrolighedspolitikker og beskytter de fortrolige og personlige oplysninger som de indhenter eller får adgang til i deres virke for Electronic Arts.
Endelig kan vi anvende dine personlige oplysninger til vores interne markedsføring og demografiske studier, så vi hele tiden kan forbedre vores sites for at imødekomme vores besøgendes behov. For at håndhæve de juridiske rettigheder og loven, eller, når vi har grund til at tro at afsløring er nødvendig for at imødegå en potentiel eller faktisk krænkelse eller begrænsning af vores rettigheder, ejendom, virke, brugere eller andre som kan blive skadet eller lide tab, kan vi endvidere videregive personlige oplysninger til retshåndhævelse eller de relevante myndigheder.
Hvor opbevares oplysningerne?
Electronic Arts er en global organisation og mange af de computersystemer, på hvilke Electronic Arts indhenter, opbevarer og anvender de oplysninger som indsamles eller modtages, står i Australien, Europa, USA og andre steder. Dine personlige oplysninger kan overføres til, anvendes, beregnes eller opbevares af Electronic Arts i USA og i andre lande, herunder lande både i og uden for EU, og anvendes til de formål, beskrevet i denne Fortrolighedspolitik.
Fravalgsbestemmelse
Når vi første gang indhenter oplysninger om dig, får du mulighed for at fravælge delingen af dine personlige oplysninger med parter andre end Electronic Arts eller dets datterselskaber (undtaget i en sådan udstrækning at det kræves af loven, retskendelser eller som krævet af anden regerings- eller lovgivningsmyndighed). Herudover kan du, hvis du ikke ønsker at Electronic Arts sender dig e-mail eller post om vores produkter og services, fravælge dette under registreringen eller under indhentningen af oplysninger. Hvis du på et senere tidspunkt ønsker at få fjernet dit navn fra vores mailingliste, kan du gøre dette ved at kontakte Den Fortrolighedspolitiske Administrator i dit land, eller hvis dit land ikke er med på listen, ved at kontakte Den Fortrolighedspolitiske Administrator i USA. Du kan også klikke på stop abonnementslinket i vores e-mail-tilbud og -nyhedsbreve.
Beskyttelse af dine personlige oplysninger
Vi vil udelukkende indsamle og bruge personlige oplysninger i henhold til denne Fortrolighedspolitik i det omfang det med rimelighed kan anses som nødvendigt for at vi kan udføre vores berettigede forretningsformål, og vi vil tage de nødvendige forholdsregler for at sikre sikkerheden, fortroligheden, korrektheden og privatsfæren af de oplysninger du har givet os. Herudover vil vi tage de nødvendige skridt for at sikre at tredjeparter som vi måtte overføre personlige oplysninger til, vil opretholde den nødvendige beskyttelse af disse oplysninger.
Gennemsyn, redigering af dine oplysninger og anmodning om at blive fjernet fra mailinglister samt deaktivering af din konto
Hvis du af en eller anden grund mener at de personlige oplysninger som Electronic Arts har er forkerte, eller skulle du ønske at få din(e) konto deaktiveret eller blive fjernet fra vores mail-liste, beder vi dig kontakte Den Fortrolighedspolitiske Administrator i dit land eller, hvis dit land ikke er med på listen, Den Fortrolighedspolitiske Administrator i USA. Vi vil med glæde gennemgå, opdatere eller fjerne de relevante oplysninger. Vi kan dog stadig vælge at beholde dine oplysninger i vore arkiver, for at kunne løse uenigheder, håndhæve vores brugeraftale og af hensyn til tekniske og retmæssige krav og bindinger som er relateret til sikkerhed, fortrolighed og driften af vores websites.
Ved din anvendelse af dette site tilkendegiver du dit samtykke med Electronic Arts' Online Fortrolighedspolitik. Hvis du ikke kan acceptere denne politik, beder vi dig lade være med at anvende noget Electronic Arts site. Vi forbeholder os ret til, til enhver tid, at foretage ændringer til denne politik. Vi beder dig læse vores fortrolighedspolitik hver gang du anvender vores website, så du er opmærksom på eventuelle ændringer til vores fortrolighedspraksis. Fortrolighedspolitikken vil være angivet med en dato for seneste opdatering. Endvidere vil vi, hvis der er en ikke uvæsentlig ændring i den måde vi bruger dine personlige oplysninger på, gøre dig opmærksom på de relevante ændringer via e-mail. Hvis du vælger at vælge vores ændrede praksis fra, vil der i vores e-mail være information om hvordan man vælger fra. Din fortsatte anvendelse af vores site tilkendegiver din godkendelse af ændringerne i vores Online Fortrolighedspolitik.
EA ONLINE SERVICEBETINGELSER
EA Online (“EA Online” eller “Servicen”) består af Electronic Arts websitet, www.ea.com, og tilknyttede sites, og tilbyder spil, aktiviteter og services, herunder POGO, EA SPORTS og EA GAMES produkter og services. Electronic Arts Inc. og dets datterselskaber og partnere (under et, “EA”) ejer disse sites. Din anvendelse af EA Online er til enhver tid underlagt vores Servicebetingelser, vores Fortrolighedspolitik og AOL Name Servicebetingelserne. Din EA Online medlemskonto (“Konto”) og alle vores spil, aktiviteter og andre services, uanset hvornår de er blevet tilføjet til EA Online, er reguleret af vores Servicebetingelser.
Vores spiller-community udvikler sig hele tiden så det er vigtigt at du jævnligt undersøger for opdateringer og nye oplysninger her (samt under reglerne og vejledningen i dine foretrukne spilområder).
EA Online kan til enhver tid opdatere eller ændre disse Servicebetingelser. Hvis vi reviderer Servicebetingelserne, vil sådan en revidering træde i kraft tredive (30) dage efter de nye Servicebetingelser er blevet lagt op på EA Online. Du accepterer jævnligt at gennemse Servicebetingelserne så du er bekendt med sådanne revideringer. Du kan til enhver tid se Servicebetingelserne ved at klikke på linket Servicebetingelser nederst på vores EA.com hjemmeside. Din fortsatte anvendelse af denne Service tredive (30) dage efter de reviderede Servicebetingelser er blevet lagt op på EA Online, vil betyde at du accepterer alle sådanne ændringer. Hvis ikke du kan acceptere ændringerne, eller nogle af betingelserne i Servicebetingelserne, er din eneste mulighed ikke at anvende EA Online og at annullere alle konti eller services som du måtte være tilmeldt.
Hvis du bryder vores Servicebetingelser, kan vi sende dig en advarsel om bruddet, eller vi kan vælge straks at lukke alle de konti du måtte have oprettet. Du vedgår at EA Online ikke behøver at give dig et varsel før din konto bringes til ophør, men kan vælge at gøre det.
Disse Servicebetingelser og alle offentliggjorte regler eller vejledninger om et bestemt spil, aktivitet, konkurrence eller væddemål, udgør den fulde aftale mellem dig og EA hvad angår dine rettigheder og forpligtelser ved din anvendelse af denne Service. Hvis der er nogen konflikt mellem Servicebetingelserne og nogen af de andre regler eller vejledninger der er offentliggjort på EA Online, vil EA løse konflikten efter eget skøn. Skulle du have spørgsmål angående Servicebetingelserne, beder vi dig sende en e-mail til TOS@ea.com.
1. REGISTRERING AF EA ONLINE KONTO.
Når du udfører EA Online's registreringsproces, opretter du en EA Online konto og bliver EA Online medlem (“Medlem”). Din konto giver dig mulighed for at deltage i bestemte spil og aktiviteter på EA Online. For at oprette en konto skal du vælge et navn og et kodeord til login. Dit login-navn er din EA Online identitet. Du må ikke bruge et login-navn der bruges af en anden, og dit login-navn må ikke være vulgært eller på anden måde stødende, eller på nogen måde bruges så det overtræder Servicebetingelserne. Du må ikke komme med falske oplysninger under registreringsprocessen. Når du opretter din EA Online konto, skal du oplyse sande og præcise oplysninger. Hvis du får adgang til EA Online via America Online, vil dit AOL screen name, som du bruger til at få adgang, være dit login-navn på EA Online. Hvis du kommer ind på EA Online fra et andet sted på internet, kan du bruge dit AOL screen name som dit EA Online login-navn.
Du er alene ansvarlig for al aktivitet på din Konto og for sikkerheden på dit computersystem eller konsolsystem. Du må ikke afsløre dit kodeord til andre brugere. EA vil ikke bede dig om at afsløre dit kodeord, eller nogen sinde indlede kontakt til dig og bede dig om dine påmindelsesord. (Hvis du glemmer dit kodeord, kan du fortælle os hvad dine påmindelsesord er så sender vi dig dit kodeord.) Du accepterer at holde EA skadesløs for al upassende eller ulovlig brug af din Konto. Dette inkluderer ulovlig eller upassende brug af personer, som du har givet tilladelse til at bruge din EA Konto. Din Konto er i farezonen hvis du lader en anden person bruge den uhensigtsmæssigt og din Konto på alle vores services kan blive annulleret hvis du, eller den person der bruger din Konto, overtræder vores Servicebetingelser. Hvis din Konto bliver annulleret, kan du ikke tilmelde dig EA Online igen uden vores tilladelse. Hvis du vil deltage på servicen igen, beder vi dig kontakte accountadmin.custhelp.com.
Gebyrer, betaling og gratis prøveperioder.
Det er muligt at have en EA Online konto uden at betale EA Online for at deltage i et spil eller i en anden aktivitet. Dog vil EA kræve abonnementsgebyrer for adgang til visse dele af vores sites, til at spille nogle af de mest populære spil og for deltagelse i tilsvarende aktiviteter på EA Online. Du skal have en EA Online konto og betale abonnement eller en anden form for gebyr for at deltage i disse aktiviteter. Hvis du skal betale abonnementsgebyr for at få adgang til en del af vores Service eller for at spille et bestemt spil, vil dette blive oplyst på EA Online. Abonnementsgebyrer og anden information om betaling, står beskrevet på siderne Konto- og Betalingssupport på billing.ea.com.
DIT ABONNEMENTSGEBYR SKAL BETALES FORUD OG BETALES IKKE HVERKEN HELT ELLER DELVIST TILBAGE.
EA forbeholder sig ret til, til enhver tid, at ændre vores gebyrer eller betalingsmetoder, og EA vil varsle sådanne ændringer minimum tredive (30) dage forud. Alle ændringer vil blive offentliggjort på EA Online, og du er selv ansvarlig for at gennemlæse afsnittet om betaling på EA Online for i rette tid at blive oplyst om sådanne ændringer. Din fortsatte brug af denne Service tredive (30) dage efter disse ændringer er blevet offentliggjort på EA Online, betyder at du accepterer disse ændringer. Hvis der er nogle af ændringerne du ikke kan acceptere, kan du til enhver tid afbryde dit abonnement, men EA vil ikke tilbagebetale nogle gebyrer der er påløbet din Konto før opsigelsen af dit abonnement, og vi vil opdele gebyrer forholdsmæssigt for noget abonnement. Hvis din anvendelse af vores services er underlagt brugs- eller salgsafgifter, kan EA også tage betaling for sådanne afgifter, udover abonnementet eller andre gebyrer der er offentliggjort i afsnittet om betaling på EA Online. Hvis du vil vide mere, henvises der til siderne om Konto- og Betalingssupport på billing.ea.com.
A. Betalingsmuligheder.
Du kan betale for abonnementer med kreditkort, check, Game Time-kort eller Paypal. Game Time-kort, Paypal og betaling med check er kun mulig for udvalgte spil eller services. Abonnementer der er betalt med kreditkort vil automatisk blive fornyet, med mindre du har opsagt abonnementet og dette er blevet bekræftet. Kunder der anvender Paypal eller betaling med check, vil blive pålagt ekstra administrationsgebyrer og skal kontakte EA hver gang de ønsker ekstra tid på deres abonnement. Hvis du vil vide mere, henvises der til siderne om Konto- og Betalingssupport på billing.ea.com.
Kreditkort
Du kan betale for dit/dine abonnement(er) med kreditkort. Når du oplyser dine kreditkortoplysninger til EA, anfører du over for EA at du er den retmæssige bruger af det kreditkort der bruges til betaling for abonnementet eller for andre gebyrer. For hver måned du har en EA Online konto, accepterer du og bekræfter at EA er autoriseret til at tage betaling for abonnementet på dit kreditkort. Du accepterer at du straks skal give EA besked om eventuelle ændringer til dit kreditkorts kontonummer, dets udløbsdato og/eller din faktureringsadresse, og du accepterer straks at oplyse EA hvis dit kreditkort udløber eller af en eller anden grund udgår.
Som kontoindehaver er du ansvarlig for alle de opståede udgifter, herunder anvendelige afgifter og alle de køb du eller en anden der bruger din Konto, herunder din familie eller venner, foretager dig. Dette betyder at du vil, med mindre dine Konto- eller kreditkortoplysninger er opnået på ulovlig eller bedragerisk vis af nogen anden end dem der er autoriseret af dig til at bruge din Konto, være ansvarlig for al anvendelse og alle køb foretaget på din konto.
Game Time-kort
Du kan købe Game Time-kort i vores EA STORE eller via billing.ea.com
Paypal
For at bruge Paypal beder vi dig om at gennemlæse EA’s PayPal-vejledning på billing.ea.com. Hvis ikke du har en PayPal-konto, kan du få en gratis på www.PayPal.com. EA har ikke nogen tilknytning til PayPal.
Betaling med check
Betaling med check er i øjeblikket kun muligt for indbyggere i USA og kræver en gyldig checkkonto samt kørekort. Hvis du vil betale med check, skal du kontakte billing.ea.com.
B. Prøveabonnementer.
Vi kan tilbyde gratis prøveabonnementer til nogle af vores spil og aktiviteter. Hvis du accepterer et gratis prøveabonnement, vil vi begynde at tage betaling fra din Konto for spillet eller aktiviteten når det gratis prøveabonnement udløber, med mindre du før dette opsiger abonnementet; eller hvis du accepterer betingelserne for en anden promotion i tilknytning til abonnementet. Du vil altid selv være ansvarlig for betalinger til internetudbyder, telefonselskab og andre omkostninger til forbindelsen der kan opstå ved din anvendelse af EA Online, selv når vi tilbyder et gratis prøveabonnement. Det er ikke på noget tidspunkt tilladt at overføre prøveabonnementer til nogen anden bruger.
C. Gebyrer opkrævet af tredjepartssites og forhandlere.
Vi kan vise links til andre websites. Nogle af disse websites kan opkræve separate gebyrer, der ikke er inkluderet i det abonnement eller det gebyr du måtte betale til EA. EA kan også foranledige adgang til tredjepartsforhandlere der tilbyder indhold, varer eller andre services på EA Online eller på internet. Alle separate opkrævninger eller forpligtelser, som der måtte opstå ved din handel med disse tredjeparter, er dit eget ansvar.
Opsigelse af Konto.
Både du og EA har til enhver tid ret til at opsige eller afbryde din Konto eller et bestemt abonnement. Du er indforstået med og accepterer at opsigelsen af din Konto eller et bestemt abonnement, er din eneste ret og dit eneste retsmiddel i forbindelse med tvister med EA. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til, enhver tvist der har relation til, eller er opstået på baggrund af: (1) enhver betingelse i disse Servicebetingelser eller EA’s håndhævelse eller anvendelse af denne Aftale; (2) det Indhold der er tilgængeligt gennem EA Online eller enhver ændring til det Indhold der leveres gennem EA Online; (3) din evne til at kunne komme ind på og/eller anvende denne EA Online; eller (4) mængden eller typen af gebyrer, tillægsafgifter, anvendelige skatter, betalingsmetoder eller enhver ændring af gebyrer, skatter, tillægsafgifter eller betalingsmetoder.
Du kan opsige din konto, eller et bestemt abonnement, ved at oplyse dette til EA Online's kundeserviceafdeling på cancel@ea.com. EA forbeholder sig ret til at inddrive gebyrer, tillægsafgifter eller opståede omkostninger før du kan opsige din Konto eller et bestemt abonnement. Herudover er du ansvarlig for eventuelt opståede betalinger til tredjepartsleverandører eller indholdsleverandører før din opsigelse. I tilfælde af at din Konto eller et bestemt abonnement opsiges eller afbrydes, vil der ikke blive ydet nogen form for tilbagebetaling; du vil ikke blive krediteret noget online tid eller andre kreditter (f.eks. point i et online spil) eller konverteret til kontanter eller nogen anden form for godtgørelse, og du vil ikke længere have adgang til din Konto eller noget på EA Online der er associeret til denne (som f.eks. point, tokens eller genstande fra spil). Aktive EA Online kontohavere må ikke give tidligere Kontohavere, der har fået opsagt deres Konto af EA Online, til at bruge deres Konti. Alle forfaldne eller ubetalte Konti eller Konti med uløste sager med EA Online skal bringes i orden før EA Online kan give dig lov til at registrere dig igen.
2. ONLINE INDHOLD.
Ved ”Indhold” mener vi software, kommunikation, billeder, lyd og al øvrig materiale og information som du finder på vores Service. EA, vores medlemmer, vores partnere, og vores uafhængige indholdsleverandører leverer det meste af indholdet på EA Online. EA gennemser ikke på forhånd alt Indhold. Du påtager selv den fulde risiko for færdigheden, omhuen i eller anvendeligheden af Indhold som findes på EA Online.
Stærkt vulgært sprog, grove eller udtrykkelige seksuelle referencer, diskussioner om ulovlige narkotika og hadfyldt tale altid være stødende og altid upassende Indhold på EA Online. Indholdsstandarden kan variere alt efter hvor du befinder dig på EA Online, typen af spil du spiller og de generelle forventninger i community’et. Nogle spil- og chatrum kan have et stærkere sprogbrug end andre, herunder milde bandeord. Brug altid din egen sunde fornuft i forbindelse med din opførsel online. Hvis der er noget du ikke ville sige i et lokale fyldt med mennesker, du aldrig før har mødt, eller på din arbejdsplads, så lad være med at skrive det på vores message boards eller i chatten.
EA Online’s medarbejdere kan overvåge din kommunikation på EA Online. Men vi kan ikke overvåge alt Indhold på EA Online, og vi vil ikke forsøge at gøre dette. I nogle af områderne på EA Online er det muligt at filtrere det du ser. Du kan bruge denne funktion til at begrænse mængden af uønskede ord. En god måde at lære at bruge disse værktøjer på er at gennemgå hjælpedokumenterne til spillene eller ved at spørge vores EA Online medarbejdere eller andre spillere i spillet. Hvis du ser noget, du ikke ønsker at se, kan du indberette det til spilsupporten eller bruge en af klage-e-mail-adresserne for det område begivenheden opstod i. EA påtegner ikke, godkender ikke eller gennemser ikke på forhånd Indhold som du eller andre brugere kommunikerer gennem denne Service. EA påtager sig intet ansvar eller nogle forpligtelser for Indhold, der er leveret af medlemmer eller andre gæster på EA Online. Vi forbeholder os ret til at fjerne Indhold, der af en eller anden grund virker anstødeligt. Denne afgørelse er baseret på vores eget skøn og er endelig. EA påtager sig ikke noget ansvar for ikke at få fjernet, eller blive forsinket i at fjerne, Indhold.
Hvis du har fjernet Indhold som du har oprettet, kan vi sende dig en advarsel. Hvis det er et alvorligt brud, eller hvis du tidligere har brudt vores regler, kan vi udelukke dig fra at deltage på EA Online og lukke din Konto.
3. ONLINE OPFØRSEL.
Online opførsel bør følge sund fornuft og grundlæggende etikette. De love der gælder i den offline verden skal også overholdes online. Vi har ingen tolerance over for ulovlig opførsel på EA Online. Du skal også overholde reglerne for anvendelsen af tredjepartsværktøjer og reglerne opstillet af udbydere af interaktive services, statslige, lokale, føderale eller udenlandske eller internationale love hvor disse finder anvendelse. Uvidenhed om en lov er ingen undskyldning. Vi vil afbryde anvendelsen af EA Online og samarbejde med politiet i forbindelse med ulovlig opførsel.
Du accepterer at du er personligt ansvarlig for din anvendelse af EA Online og for al din kommunikation og aktivitet på denne Service, herunder alt det Indhold du bidrager med og at du vil holde EA, dets partnere, medarbejdere, ledere og direktører skadesløse for ethvert ansvar eller skader opstået på grund af din opførsel på EA Online, herunder alt Indhold du måtte bidrage med.
Du bryder Servicebetingelserne hvis du (eller andre der bruger din Konto) gør noget af det følgende:
· Offentliggøre, overføre, reklamere for eller distribuere ulovligt Indhold
· Genere, true, fornærme eller gøre noget som helst over for et andet medlem eller en der er uønsket. Dette betyder: Sig ikke dårlige ting om dem, bliv ikke ved med at sende dem meddelelser de ikke ønsker, angrib ikke deres etniske baggrund, seksuelle overbevisning, religion, arv osv. Hvis du er uenig med nogen, så diskuter emnet, ikke personen.
· Overføre eller forestå distributionen af Indhold, der er skadeligt, bedragerisk, racemæssigt eller etnisk anstødeligt, vulgært, perverst, nedgørende, krænkende, krænkende af privatlivets fred eller en persons offentlige rettigheder eller efter lægmands overbevisning forkasteligt. Hadefuld tale tolereres ikke.
· Afbryde chat-strømmen i chatrum med vulgært sprog, grovheder, ved at trykke på enter-tasten gentagne gange eller indsætte store billeder, så skærmen hurtigt forsvinder og man ikke kan nå at læse, ved at råbe overdrevent [store bogstaver] i et forsøg på at forstyrre andre brugere, ”spamming” eller flooding [indsendelse af tekst gentagne gange].
· Du må ikke udgive dig for at være en anden person (heller ikke kendte mennesker) eller på nogen måde antyde at du er medarbejder hos EA eller repræsenterer EA Online eller forsøge at vildlede brugere ved at antyde at du repræsenterer EA eller en af EA’s samarbejdspartnere eller tilknyttede selskaber.
· Forsøge at få et kodeord, anden kontoinformation eller anden privat information fra et medlem eller enhver anden bruger på EA Online. Husk: EA Onlines medarbejdere vil ALDRIG bede dig om dit kodeord. Videregiv ikke dit kodeord, påmindelsesord eller betalingsoplysninger til nogen.
· Uploade software eller Indhold, som du ikke ejer eller har tilladelse til frit at distribuere.
· Fremme eller anspore til nogen form for ulovlig aktivitet herunder hacking, cracking eller distribution af piratprogrammer
· Uploade filer, der indeholder virus eller forvansket data.
· Skrive beskeder, der har andet formål end personlig kommunikation, ubegrænset herunder reklamer, salgsfremmende materiale, kædebreve, pyramideskemaer eller på nogen måde anvende vores Service til kommercielle formål.
· Bruge spilsupporten eller klageknapperne på uretmæssig vis eller sende usande rapporteringer til medarbejderne hos EA Online.
· Bruge eller distribuere programmer med “auto”-software, programmer med “macro”-software eller andre programmer eller applikationer med “cheat-funktionalitets”-software.
· Du må ikke modificere nogen dele af denne Service eller noget Service website som EA ikke specifikt har givet dig tilladelse til at modificere.
· Du skal overholde alle gældende love, bestemmelser og regler overalt på denne Service. Dette inkluderer regler for anvendelse af tredjepartsteknologi og –indhold, regler opstillet af udbydere af interaktive services samt føderale, statslige, lokale og udenlandske love hvor disse finder anvendelse. Uvidenhed om en lov er ingen undskyldning. De love der gælder i den offline verden skal også overholdes online. Vi har ingen tolerance over for ulovlig opførsel på denne Service. I sådanne tilfælde vil vi samarbejde med lovens håndhævere.
· Du må ikke indsende eller kommunikere en spillers rigtige personlige oplysninger inden for denne Service eller gennem noget Service-website eller nogen Service’ elektroniske opslagstavler.
· Du må ikke forsøge at forstyrre, hacke ind i eller dechifrere nogen overførsel til eller fra serverne der kører denne Service.
· Du må ikke udnytte eventuelle fejl i Servicen eller i noget EA produkt for at opnå en usportslig fordel i spillet og du må ikke kommunikere eksistensen af en sådan fejl (enten direkte eller gennem offentlig indsendelse) til nogen anden bruger af denne Service.
· Du må ikke forsøge at spille dit EA spil på eller gennem nogen anden service, der ikke er kontrolleret eller autoriseret af Electronic Arts. Du må ikke deltage i nogen online service, der giver dit EA spil online funktioner eller spilmuligheder, der ikke er autoriseret af Electronic Arts.
· Du må ikke gøre noget der forstyrrer andre af denne Services brugeres evne til at nyde at spille et EA-spil og anvende denne Service, i henhold til dennes regler eller som håndgribeligt øger udgiften eller besværet for Electronic Arts i vedligeholdelsen af denne Service til glæde for alle dens brugeres.
Hvis du møder en anden bruger af denne Service som bryder nogle af Reglerne for Opførsel som beskrevet ovenfor, beder vi dig venligst om at rapportere om dette med ”Hjælp” eller ”Rapportér misbrug” funktionerne (f.eks., for at gemme chat og rapportere misbrugere).
Electronic Arts anerkender eller tolererer ikke nogen ydre service, der kan bruges til at udveksle point, aktiver eller egenskaber, som du måtte akkumulere som et resultat af din deltagelse i denne Service eller mens du spiller et EA-spil. Dette inkluderer udveksling af point eller EA Elite-kort på services som eBay™ eller Yahoo!™ Auctions. Vi påtager os intet ansvar for, og vil ikke støtte, sådanne transaktioner. VÆR ALTID FORSIGTIG NÅR DU UDVEKSLER AKTIVER PÅ DISSE SERVICES!
DU ACCEPTERER ENDVIDERE AT DISSE REGLER VIL GÆLDE FOR ALLE SOM DU MÅTTE GIVE LOV TIL AT BRUGE DIN SERVICEKONTO ELLER BRUGERID, OG AT DU ER PERSONLIGT ANSVARLIG FOR DE KONSEKVENSER (HERUNDER LUKNING AF DIN KONTO) SOM DETTE MÅTTE HAVE HVIS EN SÅDAN PERSON BRYDER DISSE REGLER.
FOR AT HJÆLPE MED TIL AT GØRE DENNE SERVICE TIL EN GOD OPLEVELSE FOR ALLE, KAN EA FRA TID TIL ANDEN FINDE DET NØDVENDIGT AT FORETAGE ÆNDRINGER TIL, ELLER NULSTILLE BESTEMTE PARAMETRE AF, SERVICEN FOR AT GENSKABE DEN RIGTIGE BALANCE. DISSE ÆNDRINGER ELLER NULSTILLINGER KAN PÅVIRKE KARAKTERER ELLER HOLD DER ER UNDER DIN STYRING OG KAN GIVE DIG ET TILBAGESLAG I SPILVERDENEN.
DISSE REGLER KAN TIL ENHVER TID BLIVE ÆNDRET OG NYE REGLER TILFØJET. DU ACCEPTERER JÆVNLIGT AT GÅ IND PÅ SERVICE WEBSITET OG GENNEMSE ALLE REGELÆNDRINGER SOM ELECTRONIC ARTS MÅTTE HAVE FORETAGET.
Kommunikationens offentlige beskaffenhed.
Du er vidende om og accepterer at din kommunikation med andre brugere i chats, konferencer, elektroniske opslagstavler og alle øvrige muligheder for kommunikation på denne Service er offentlig og ikke privat kommunikation, og at du ingen forventninger kan have om at kunne anvende denne service i en privatsfære. Du er vidende om at personlige oplysninger, som du kommunikerer på denne Service, kan blive set og anvendt af andre og medføre uopfordret kommunikation hvorfor vi på det kraftigste opfordrer dig til ikke at oplyse nogle personlige informationer om dig selv i din offentlige kommunikation på denne Service. EA er ikke ansvarlig for kommunikation, som du vælger at kommunikere til andre brugere på denne Service, eller for andre brugeres handlinger.
Når først du har indsendt Indhold til EA Online, giver du samtidig EA den fulde og uigenkaldelige ret til at citere, genindsende, anvende, reproducere, ændre, distribuere, overføre, udsende og på anden måde kommunikere og offentligt vise og anvende dette Indhold i enhver form, overalt, med eller uden angivelse af dit brugernavn efter EA’s forgodtbefindende og uden på forhånd at have givet dig nogen form for besked eller kompensation.
Kommerciel aktivitet og uopfordret e-mail.
Du må ikke reklamere for nogen varer eller services på EA Online. Kædebreve og pyramidesystemer er ikke tilladt. Du må ikke anvende noget område på EA Online til at indhente oplysninger, herunder login-navne, om EA Online medlemmer og anvendelsen af sådanne oplysninger til at sende uønskede e-mails eller til noget andet formål er strengt forbudt. Du må ikke udnytte EA Online, eller nogen af de spil eller services der tilbydes på EA Online til nogen form for kommercielle formål. Enhver overtrædelse af disse regler kan betyde at din EA Online konto straks bliver lukket (eller, hvis du er gæst, kan det resultere i tilbagekaldelsen af din gæstestatus) samt yderligere retlig handling.
Brug af maskiner, computere og scripts.
Anvendelse af maskiner, computere, scripts eller noget andet automatiseret system på EA Online er strengt forbudt og kan føre til strafansvar i henhold til Afsnit 1030 i USA's Computer Fraud and Abuse Act (Lov om computerbedrageri og -misbrug). Du må til enhver tid kun spille et EA Online-spil på en enkelt type, version eller udgave af et browserprogram. EA kan lukke og permanent diskvalificere ethvert medlem der, efter EA’s eget skøn, overtræder disse Servicebetingelser. Alle EA’s beslutninger er endelige.
Ejendomsrettigheder: ophavsret og varemærker.
Det meste af det Indhold, der er tilgængeligt på EA Online er ejet af EA eller vores licensholdere og er ophavsretligt beskyttet, varemærkebeskyttet og beskyttet af andre rettigheder for immateriel ejendom. Det er ikke tilladt at kopiere eller downloade noget Indhold fra EA Online, med mindre vi udtrykkeligt har givet dig tilladelse til at gøre dette.
Før du kan uploade Indhold til EA Online, skal du have en juridisk ret til dette. Det er ikke tilladt at kopiere, overføre, ændre, distribuere, fremvise offentligt eller privat, modificere eller skabe afledte arbejder af det Indhold du finder på EA Online, med mindre EA skriftligt har givet dig tilladelse til dette. Uautoriseret kopiering af noget af det Indhold, du kan finde på EA Online, kan føre til at din(e) EA Online konto/konti lukkes (eller din gæstestatus tilbagekaldes hvis du er gæst) og du kan blive udsat for yderligere retsforfølgelse. På samme måde kan andre indholdsejere anlægge strafferetlig eller civilretligt sag imod dig. I det tilfælde accepterer du at holde EA og dets datterselskaber, partnere, relaterede virksomheder, medarbejdere, ledere, direktører og agenter skadesløse.
EA Online software.
Nogle af spillene på EA Online kan kræve at du downloader software fra EA eller dets licensholdere (“EA Online Software”) til din computer. EA giver dig en ikke-eksklusiv, begrænset licens til at anvende EA Online Software for at kunne spille spil på vores Service. Du må ikke sub-licensere eller tage betaling fra andre for at anvende eller få adgang til EA Online Software. Du må ikke anvende EA Online Software til noget andet formål. Du må ikke oversætte, tilbage-konstruere, tilbage-kompilere eller dekompilere, adskille eller udvikle afledte arbejder af noget EA Online Software. Du må ikke ændre EA Online Software eller anvende det på nogen anden måde end den, du skriftligt har fået tilladelse til af EA. Du er klar over at EA’s introduktion af forskellige teknologier ikke nødvendigvis er ensartet på tværs af alle platforme, og at ydelsen og nogle af de funktioner som EA tilbyder kan variere afhængigt af din computer og andet udstyr.
HVERKEN EA ELLER DETS LICENSHOLDERE PÅTAGER SIG NOGET ANSVAR AF NOGEN ART I FORBINDELSE MED DIN ANVENDELSE AF EA ONLINE SOFTWARE (HERUNDER ANSVAR FOR EVENTUELLE AFLEDTE ELLER TILFÆLDIGE SKADER ELLER SKADE PÅ DIN COMPUTER HARDWARE ELLER SOFTWARE), OG DU BÆRER DEN FULDE RISIKO VED ANVENDELSEN (HERUNDER OG UDEN AT VÆRE BEGRÆNSET TIL ENHVER SKADE PÅ DIN COMPUTER HARDWARE ELLER SOFTWARE).
EA Online Software kan være underlagt USA’s eksportkontrol. Når du downloader EA Online Software fra EA, garanterer du at du ikke befinder dig i et land, eller at du ikke eksporterer EA Online Software til nogen person eller til noget sted, som USA har eksportforbud til.
Eksportkontrollove.
Du accepterer at overholde USA's og andre anvendelige eksportkontrollove og ikke overføre, enten elektronisk eller på anden måde, noget Indhold eller EA Online software som hører under restriktioner beskrevet i sådanne love, til et land, som det ifølge sådanne love er forbudt, uden først at indhente, og derefter ifølge, alle nødvendige bemyndigelser fra statsmagten. Du accepterer endvidere ikke at uploade noget data eller software til EA Online, som ikke kan eksporteres uden forudgående skriftlig bemyndigelse fra statsmagten, inkluderende, men ikke begrænset til, bestemte typer krypteringssoftware. Forsikringerne og forpligtelserne i dette afsnit vil fortsat gælde efter denne Aftales opsigelse.
Brugerens computerinformation.
Når du tilslutter til EA Online, kan vi indhente information fra den computer du bruger til at logge på denne Service om din computers hardwaresystem og alle data der er relateret til computerens kørsel af dit EA Online software. Vi henter dog ikke nogen personlige oplysninger om dig, uden dit kendskab og samtykke som beskrevet i vores Fortrolighedspolitik.
Links til tredjepartssites.
EA Online kan indeholde links til websites, der drives af andre parter end EA, herunder annoncører og andre indholdsleverandører. Disse sites kan indhente data eller anmode om personlige oplysninger fra dig. EA kontrollerer ikke sådanne websites og er ikke ansvarlig for deres indhold, fortrolighedspolitik eller for deres indhentning, anvendelse eller blotlæggelse af nogle af de informationer som disse sites måtte indhente.
Ekstra vilkår og betingelser for særlige spillere.
Når du abonnerer på at spille bestemte spil (f.eks. Ultima Online), kan det blive nødvendigt at læse og acceptere en service- eller medlemskabsaftale der er særlig for dette spil, og som kan indeholde betingelser der er en anelse anderledes end dem du finder her. Dit abonnement på dette spil, og dit spil af spillet, er underlagt disse særlige betingelser samt disse Servicebetingelser. Hvis der er nogen uoverensstemmelser mellem de spilspecifikke betingelser og disse betingelser, vil EA være den endelige og eneste der kan afgøre sådanne uoverensstemmelser.
4. BETA TEST.
Du kan få mulighed for at betateste nye spil og site-funktioner. Din deltagelse som betatester er underlagt følgende vilkår og betingelser.
Lukkede betatest:
Lukkede betatest er fortrolige. Betaspillene, herunder information om egenskaber og funktioner, der vil blive tilbudt som en del af spillene, er fortrolige. Hvis du deltager i en lukket betatest, skal du gøre dit bedste for at værne om og undgå uautoriseret adgang til, kopiering, afsløring og uautoriseret brug af betaspillene. Du skal udføre testen personligt og ikke give nogen anden person adgang til betaspillene. Du er indforstået med at et brud på de ovenstående forpligtelser for fortrolighed kan forårsage uoprettelige skade på EA, og EA er berettiget til (udover alle de øvrige retsmidler de har) uden tilkald at forhindre et brud eller en trussel om et brud på dine forpligtelser. Din forpligtelse til at holde betaspillene fortrolige vil fortsætte indtil EA offentligt distribuerer, eller på anden vis har afsløret over for offentligheden uden at du har været involveret, alle spillene og det indhold du tester.
Alle betatest (lukkede og åbne):
(1) Du inviteres som betatester til at spille betaspil med det ene formål at evaluere spillene og finde fejl. Der er intet i denne Aftale, eller på dette site, der skal opfattes som en tildeling af nogen former for rettigheder eller privilegier af nogen art i forbindelse med betaspillene eller det indhold du finder her. Betaspillene leveres til test på et “som de er” ”som tilgængeligt” basis, og vi garanterer dig intet overhovedet, hverken udtrykkeligt eller underforstået.
(2) Når du spiller nogle af betaspillene, kan du akkumulere skatter, erfaringspoint, udstyr eller anden værdi eller statusindikationer. Disse data kan til enhver tid blive nulstillet under testprocessen, og de kan blive nulstillet når spillets testfase er gennemført. I dette tilfælde vil al spillerhistorik og data blive slettet, og alle spillerne vil vende tilbage til nybegynderstatus.
(3) Når du vælger "Play"-knappen for starte et betaspil, accepterer du at: (i) Det at spille betaspil er på eget ansvar og at du ved at spil kan indeholde kendte eller ukendte fejl, (ii) al værdi eller statusindikationer som du har opnået i spillet kan til enhver tid blive slettet, (iii) EA har ingen forpligtelse til at gøre disse spil tilgængelige til at blive spillet uden omkostninger i en periode, ej heller at gøre dem tilgængelige overhovedet, (iv) disse spil kan udelukkende gøres tilgængelige gennem abonnement når testen er udført eller en gang i fremtiden; (v) EA’s Servicebetingelser gælder for din brug af spillene under testperioden og (vi) hvis det er en lukket betatest, skal du holde alle oplysninger om betaspillene fortrolige, som det er angivet ovenfor, og ikke afsløre nogen sådanne oplysninger til nogen.
(4) Betatestkonti kan ikke under nogen omstændigheder videregives.
5. NYHEDSBREVE, KONKURRENCER OG VÆDDEMÅL
Som abonnent på vores nyhedsbrev(e), skal abonnenter være opmærksomme på at de, så længe de opfylder de gældende krav og samtidig accepterer reglerne og betingelserne for disse konkurrencer og væddemål, automatisk kan blive tilmeldt fremtidige konkurrencer og væddemål for abonnenter.
6. BEGRÆNSNINGER AF GARANTI OG ANSVAR
DU ACCEPTERER UDTRYKKELIGT AT ANVENDELSEN AF EA ONLINE, EA ONLINE SOFTWARE OG INTERNET ER PÅ DIT EGET ANSVAR. EA ONLINE, EA ONLINE SOFTWARE, EA’S PRODUKTER OG SERVICES, PRODUKTER OG SERVICES LEVERET AF TREDJEPART LEVERES PÅ "SOM DET ER" OG "SOM TILGÆNGELIGT" BASIS TIL DIN ANVENDELSE, UDEN NOGEN FORM FOR GARANTIER, HVERKEN UDTRYKKELIGE ELLER UNDERFORSTÅEDE, MED MINDRE SÅDANNE GARANTIER AF LOVMÆSSIGE ÅRSAGER IKKE KAN UDELUKKES. EA TILBYDER DENNE SERVICE PÅ ET KOMMERCIELT ANSTÆNDIGT GRUNDLAG OG GARANTERER IKKE AT DU VIL KUNNE FÅ ADGANG TIL ELLER ANVENDE DENNE SERVICE PÅ TIDSPUNKTER ELLER STEDER EFTER EGET VALG ELLER AT EA VIL HAVE DEN NØDVENDIGE KAPACITET TIL DENNE SERVICE SOM HELHED ELLER I ET BESTEMT GEOGRAFISK OMRÅDE.
DU ER INDFORSTÅET MED OG ACCEPTERER AT DIT ENESTE OG EKSKLUSIVE RETSMIDDEL TIL NOGEN TVIST MED EA ELLER DETS LICENSHOLDERE ER AT STOPPE ANVENDELSEN AF SERVICEN OG AT OPSIGE DIN KONTO. DU ER INDFORSTÅET MED OG ACCEPTERER AT EA, DETS DATTERSELSKABER, LICENSHOLDERE OG PARTNERE IKKE ER ANSVARLIGE FOR NOGLE HANDLINGER ELLER DERES, ELLER NOGEN ANDEN PERSONS, MANGEL PÅ HANDLING, I FORBINDELSE MED OPFØRSEL, KOMMUNIKATION ELLER INDHOLD PÅ DENNE SERVICE ELLER ANVENDELSEN AF EA ONLINE SOFTWARE. I INTET TILFÆLDE KAN EA ELLER DETS DATTERSELSKABER, LICENSHOLDERE, PARTNERES, MEDARBEJDERES, LEDERES ELLER DIREKTØRERS (SAMLET BETEGNET "EA TILKNYTTEDES") FORPLIGTELSE OVER FOR DIG VÆRE MERE END DET BELØB DU HAR BETALT EA FOR DENNE SERVICE. I INTET TILFÆLDE KAN EA ELLER EA TILKNYTTEDE STILLES TIL ANSVAR FOR TILFÆLDIG ELLER AFLEDT SKADE OPSTÅET PGA ANVENDELSEN AF EA ONLINE, EA ONLINE SOFTWARE, INTERNET ELLER FOR NOGET ANDEN KRAV, DER ER RELATERET TIL DIN ANVENDELSE AF ELLER MEDLEMSKAB AF EA ONLINE. DA NOGLE STATER ELLER JURIDISKE ENHEDER IKKE TILLADER FRALÆGGELSE ELLER BEGRÆNSNING AF ANSVAR FOR AFLEDTE ELLER TILFÆLDIGE SKADER, VIL EA OG EA TILKNYTTEDES ANSVAR I DISSE STATER ELLER JURIDISKE ENHEDER VÆRE BEGRÆNSET TIL LOVENS FULDE GYLDIGHEDSOMRÅDE. EA HVERKEN GODKENDER, INDESTÅR FOR ELLER GARANTERER FOR NOGET TREDJEPARTSPRODUKT ELLER SERVICE SOM TILBYDES GENNEM EA ONLINE OG VIL IKKE VÆRE PART I ELLER PÅ NOGEN ANDEN MÅDE VÆRE ANSVARLIG FOR OVERVÅGNING AF TRANSAKTIONER MELLEM DIG OG TREDJEPARTSLEVERANDØRER AF PRODUKTER ELLER SERVICES.
7. SKADESLØSHOLDELSE.
På EA’s anmodning, accepterer du at værne om og holde EA og dets partnere, datterselskaber, medarbejdere, konsulenter, ledere, direktører, leverandører og indholdsleverandører skadesløse for alt ansvar, krav og udgifter, herunder advokatudgifter, der måtte opstå ved et brud på disse Servicebetingelser, som du er ansvarlig for eller i forbindelse med din overførsel af Indhold af enhver art på EA Online. EA forbeholder sig ret til, for egen regning, at påtage sig det eksklusive forsvar og kontrol over enhver sag som ellers måtte være underlagt skadesløsholdelse af dig. I dette tilfælde vil du i denne sag ikke have yderligere forpligtelser om at holde EA skadesløs. Dette afsnit vil fortsat gælde ved opsigelse af denne Aftale.
8. ANDRE JURIDISKE BETINGELSER
Du accepterer at disse Servicebetingelser ikke har til hensigt at tildele, og ikke tildeler, nogen anden person end denne aftales parter, nogen rettigheder eller retsmidler. Du er også forstående med og accepterer at Servicebetingelserne og Fortrolighedspolitikken for EA Online, herunder EA’s håndhævelse af disse politikker, ikke har til hensigt at tildele, og tildeler ikke, nogen person nogen rettigheder eller retsmidler. Hvis en del af denne Aftale erklæres ugyldig eller uden retskraft, skal denne del fortolkes ifølge gældende lov for at vise, så godt som muligt, parternes oprindelige intentioner og det resterende vil stadig være fuldt gyldigt.
Lovene i State of California, udover reglerne om international privatret, gælder for denne Aftale og dit medlemskab. Som anført ovenfor kan medlemmets opførsel være et brud på andre lokale, statslige, nationale og internationale love. Du accepterer udtrykkeligt at retsområdet for ethvert krav eller enhver tvist med EA, eller på anden vis relaterende til dit medlemskab eller din anvendelse af EA Online, hører under retten i Northern California, og at du yderligere accepterer og samtykker med anvendelsen af de retmæssige muligheder i Northern California i forbindelse med enhver sådan tvist, herunder ethvert krav, der involverer EA eller dets partnere, datterselskaber, medarbejdere, konsulenter, ledere, direktører, leverandører og indholdsleverandører.
EA ONLINE SERVICE
TIL COMPUTERUNDERHOLDNINGSSYSTEMET PLAYSTATION®2
Erklæring af Sony Computer Entertainment (Nordamerika)
“DNAS”
Denne Software bruger "DNAS" (Dynamic Network Authentication System), et patentbeskyttet bekræftelsessystem skabt af Sony Computer Entertainment Inc. ("SCEI"). ”DNAS” henter information om brugerens hardware og software til bekræftelse af ægthed, kopibeskyttelse, kontoblokering, system, regler eller spilstyring og andre formål. De indsamlede oplysninger identificerer ikke brugeren personligt. Hvis brugeren leverer de personligt identificerbare oplysninger, kan en udgiver kan kombinere disse oplysninger med personligt identificerbare oplysninger fra udgiverens arkiver. Før du udleverer nogen form for personlige oplysninger til en udgiver, skal du sørge for at gennemse udgiverens fortrolighedspolitik og vilkår og betingelser for anvendelsen. Du bør ikke udlevere personligt identificerbare oplysninger til en udgiver, medmindre du kan acceptere anvendelsesbetingelserne og vilkårene i deres fortrolighedspolitik. SCEI, Sony Computer Entertainment America ("SCEA") og deres partnere kan ikke garantere den fortsatte drift af "DNAS" serverne. SCEA kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser eller fejl som "DNAS" serverne måtte præstere. Hvis du modtager en besked under login, der identificerer en "DNAS" bekræftelsesfejl, beder vi dig kontakte SCEA Consumer Services på 1-866-466-5333. For yderligere information om "DNAS", besøg http://www.us.playstation.com/DNAS. I tilfælde af et systems inkompatibilitet eller hvis det ikke fungerer med DNAS, vil SCEI’s, SCEA’s og deres partneres ansvar udelukkende være begrænset til reparation eller erstatning af brugerens påvirkede spilsoftware, konsol eller tilbehør efter SCEA’s eget valg. SCEA, dets moderselskaber, partnere eller licenserede udgivere kan ikke holdes ansvarlige for eventuelle forsinkelser, systemfejl, bekræftelsesfejl eller systemnedbrud, der, fra tid til anden, kan påvirke online spil eller adgangen hertil.
Erklæring af Sony Computer Entertainment (Europa)
Denne Software bruger ”DNAS” (Dynamic Network Authentication System), et patentbeskyttet system til bekræftelse af ægthed udviklet af Sony Computer Entertainment Inc. (“SCEI”). ”DNAS” henter information om brugerens hardware og software til bekræftelse af ægthed, kopibeskyttelse, kontoblokering, system, regler eller spilstyring og andre formål. SCEI, Sony Computer Entertainment Europe (”SCEE”) og deres partnere kan ikke garantere den fortsatte drift af ”DNAS” serverne. SCEE kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser eller fejl som ”DNAS” serverne måtte præstere. Hvis du får en besked ved login der identificerer en ”DNAS” bekræftelsesfejl, beder vi dig kontakte din lokale PlayStation kundeservicetelefon på nummeret angivet på manualen til softwaren. Du kan for yderligere information om ”DNAS” besøge Central Station med din netværksadgangsdisk, alternativt kan du se mere på PlayStation.com. I tilfælde af et systems inkompatibilitet eller hvis det ikke fungerer med DNAS, vil SCEI’s, SCEE’s og deres partneres ansvar udelukkende være begrænset til reparation eller erstatning af brugerens påvirkede spilsoftware, konsol eller tilbehør efter SCEE’s eget valg. SCEE, dets moderselskaber, partnere eller licenserede udgivere kan ikke holdes ansvarlige for eventuelle forsinkelser, systemfejl, bekræftelsesfejl eller systemnedbrud, der, fra tid til anden, kan påvirke online spil eller adgangen hertil.
Erklæring af Sony Computer Entertainment (Japan) for Fortrolighedspolitik og Netværk
Denne Software anvender et Network Authentication System (netværksbekræftelsessystem). Et netværksbekræftelsessystem henter information om brugerens hardware og software til bekræftelse af ægthed, kopibeskyttelse, kontoblokering, system, regler eller spilstyring og andre formål. De indsamlede oplysninger identificerer ikke brugeren personligt. Hvis du leverer de personligt identificerbare oplysninger, kan Electronic Arts kombinere disse oplysninger med personligt identificerbare oplysninger fra Electronic Arts arkiver. Før du udleverer nogen form for personlige oplysninger til Electronic Arts, skal du sørge for at gennemse Electronic Arts’ fortrolighedspolitik og vilkår og betingelser for anvendelsen. Du bør ikke udlevere personligt identificerbare oplysninger til Electronic Arts, medmindre du kan acceptere anvendelsesbetingelserne og vilkårene i deres fortrolighedspolitik.
EA ONLINE SERVICE FOR DETAILPRODUKTER
Dette produkt kan indeholde Macromedia Shockwave™ Player og Macromedia Flash™ Player software fra Macromedia, Inc., Copyright © 1995 - 2004 Macromedia, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Macromedia, Shockwave og Flash er varemærker ejet af Macromedia, Inc. Alle øvrige varemærker er deres respektive ejeres ejendom.
ANVENDELSESBETINGELSER FOR AOL NAME
Registrering til denne Electronic Arts online service (“Servicen”) tilkendegiver en bekræftelse af at oplysninger der er givet er aktuelle og præcise. Ved registrering til Servicen opretter du et Servicemedlemsnavn (“EA Navn”) og kodeord. Alternativt kan du bruge et AOL screen name og kodeord som du tidligere har oprettet på en anden America Online, Inc. (“AOL Inc.”) Service. Alle EA Navne AOL Inc.’s eksklusive ejendom. AOL Inc. giver dig en begrænset, ikke-eksklusiv licens til at bruge det EA Navn du har valgt til din personlige og ikke-kommercielle brug i henhold til denne Registreringsaftale. Dit EA Navn er din identitet når du åbner Servicen. Du må ikke bruge et EA Navn der bruges af en anden, og dit EA Navn må ikke være vulgært eller bruges på nogen anden måde som overtræder Medlemsaftalen der er forbundet med Servicen eller AOL Inc.'s Servicebetingelser.
Det er dit ansvar at beskytte dit kodeord. Du accepterer ikke at afsløre dit kodeord til andre brugere, og du accepterer at holde både Electronic Arts og AOL Inc. skadesløs for enhver upassende eller ulovlig anvendelse af dit EA Navn. Dette inkluderer ulovlig eller upassende anvendelse af nogen som du har givet tilladelse til at bruge dit EA Navn.